We are intervening in the Apple vs.EC litigation. Become a proud supporter of the FSFE and join us in defending software freedom from monopoly control!

Nyhedsbrev

Bæredygtighedspodcast +++ Job-mulighed +++ Delvis Router Frihed i Grækenland

den  

I dette nummer: En opløftende podcastepisode om fremskridtet for "Upcycling Android"-kampagnen. Vi har en ledig stilling ved FSFE. Grækenland er i færd med at sikre Router Frihed bortset fra på fiberforbindelser. Nyheder fra fælleskabet kommer fra Aarhus, Barcelona, Berlin, Hamburg, Wien, Zurich, Belgien, Italien, Holland, Oversætter- og Kvindegrupperne.

Router illustration, to personer med bøger, en person i færd med at give en Right to Repair præsentation.

Bæredygtighedspodcast

I nyere tid har FSFE fremhævet software bæredygtighed, igangsat en kampagne der opmuntrer folk til at tage ejerskabet over deres telefoner tilbage med Fri Software og givet anbefalinger til kriterierne for EU Ecodesign. Erik Albers, som arbejder med disse aktiviteter for FSFE, fortæller den spændende historie om "Upcycling Android"-kampagnen. Kampagnen har været en stor succes. Den har budt på workshops, delt anbefalinger til politikker og er nået ud i pressen med sine aktiviteter.

Person giving presentation on Right to Repair, Linux logo on sight.
Erik Albers i færd med at præsentere software bæredygtighed. Bolzano, november 2021.

Vores åbne brev for retten til at installere en hvilken som helst software på en hvilken som helst enhed blev taget godt imod. 90 entiteter underskrev. Herunder Unionen for Natur- og Biodiversitetskonservering (NABU), EDRi – Europæiske Digitale Rettigheder, og den Europæiske "Right to Repair"-kampagne. Frivillige oversatte den til 9 sprog: Catalansk, tysk, græsk, spansk, fransk, italiensk, hollandsk, portugisisk og polsk. Erik fortæller om fremgangen for Upcycling Android i den nye podcastepisode med Bonnie Mehring. Du vil opdage at det er "en glad podcast med en glad ansat".

Job-mulighed

FSFE søger en Senior Project Manager til en stilling på 20-25 timer om ugen i vores Berlin-kontor. Hjælp os med at støtte software frihed, så et hvert menneske kan bruge, undersøge, dele og forbedre software og dermed støtte andre fundamentale rettigheder som ytringsfrihed, fri presse og retten til privatliv. Kender du nogen som kunne have interesse? Del nyheden!

Grækenland tager et skridt mod at sikre Router Frihed, men udelader fiber

Grækenland er et skridt tættere på at sikre Router Frihed, men regulatoren udelader fiber (FTTH) forbindelser fra lovgivningen. En sammenslutning af organisationer beder nu regulatoren, EETT, om at revurdere denne beslutning og dermed sikre friheden for alle brugere. FSFE koordinerede sammenslutningens arbejde.

EETT har indtaget en modig position ved at placere punktet for netværksterminering (NTP) ved det passive punkt for fælles netværk. Dette burde i lige dele garantere garantere det frie valg i terminaludstyr for kommende generationer og - teknologier. Brugere som er forbundet til internettet gennem fiberforbindelser bør ikke blive ekskluderet fra selv at vælge deres egen router.

klistermærke der viser en router med vinger og et 'Router Frihed'-stempel.

Forresten, så har vi lige frigivet vores Router Freedom sticker. Bestil det gratis og vis alle, at du har en befriet router!

Sæt kryds i kalenderen!

Onsdag d. 13. juli Vil FSFE deltage i en session ved den første internationale Kongres om Demokratisk Digital Uddannelse og Åben Edtech, i Barcelona. Sessionen "Først var koden" handler om digitale rettigheder, kontrol og indbyrdes kompatibilitet i uddannelse.

Tidligere aktiviteter

To personer diskuterer i et videoopkald.
Carmen Bianca Bakker om at licensere metadata. Juni 2022.
To mennesker der holder en farverig bog.
En af de besøgende under læsningen af børnebogen Ada & Zangemann, var Volker Wissing, den tyske minister for digitalisering.

FSFE grupper

Aarhus | Aarhus lokalgruppe havde sit første møde efter lang tid. Gruppen bestemte sig for at fokusere på at udbrede budskabet, og på "Public Money? Public Code!". Gruppen vil mødes igen, og har i mellemtiden samtaler i discourse forumet.

Barcelona | Fri Software Barcelona gruppen havde sit første personlige event siden 2020. Fem lynoplæg præsenterede forskellige Fri Software interesser: PDF Annoteringer og Skrifttyper: Evil, BetterCounter, Penpot, Steam Deck og KDE, og en indføring i Intel's Xe arkitektur.

Belgien | I Belgien vil regulatoren BIPT snart være vært for en konsultation om Router Frihed. Supportere fra Belgien og Holland arbejder sammen, med støtte fra FSFE for at opnå Router Frihed for Belgien. Dette emne bliver diskuteret på de hollandske fysiske møder.

Berlin | FSFE Berlin lokalgruppe havde sit faste månedlige fysiske møde. Tunda, et medlem af gruppen, holdt også et foredrag om de ting som Fri Software og Frie Frø har til fælles.

Hamburg | FSFE lokalgruppe Hamburg havde sit faste månedlige møde og mødes igen d. 14. juli.

Fire mennesker svarer på spørgsmål fra publikum.
Frivillige præsenterer "Public Money? Public Code!" i Italien. Trento, juni 2022.

Italien | FSFE supportere i Italien afholdt to events. I Trento fokuserede eventet på Fri Software i uddannelse. I Bologna fokuserede eventet på "Public Money? Public Code!" tiltagene. Medlemmer af den lokale administration deltog. Der kom tre konkrete forslag ud af disse events: programmør-dojos i folkeskoler, lokale træningscentre for programmering og en offentlig høring der skal bringe emnet "Public Money? Public Code!" op i byrådet. FSFE lokalgruppe Sicilien er i færd med at planlægge et lignende event i Caltanissetta til september. Skriv dig op for at få opdateringer.

Holland | FSFE nationalholdet Holland havde sit faste månedlige møde og vil mødes igen d. 20. juli.

Oversættere | FSFEs Oversætterhold mødes i den første del af august måned. Bonnie Mehring og Luca Bonissi vil fortælle om hvordan man kan oversætte FSFEs sider. Det er et rigtigt godt sted at starte, hvis du godt kunne tænke dig at bidrage til FSFE ved at oversætte vores nyheder. Dato kommer. Skriv dig op til oversætternes mail liste for at holde dig opdateret.

To mennesker ved en udendørs stand, taler med publikum.
Frivillige i FSFE standen i Østrig. Juni 2022.

Wien | FSFE lokalgruppe Wien havde en informations-stand ved Veganmania street festival, hvor de gav gode råd om email kryptering, et overblik over 10 forskellige Fri Software Distributioner og en introduktion til software frihed. Pamfletter var gode at have ved hånden. Den næste informations-stand vil være ved en anden Veganmania festival på Donau-øen til August.

Kvinder | FSFEskvindegruppe lavede en introduktion til content management systemer. CMS Garden var med til det månedlige møde. CMS Garden e. V. er en aktiv forening for fællesskaberne omkring 11 FOSS content management systemer. Meike Jung fra Drupal, Petra Hasenau fra Typo3 og Kati Faude fra CMS Garden holdt oplæg. Hold dig opdateret gennem mail listen for at se hvornår næste møde finder sted.

Zurich | FSFE Lokalgruppe Zurich diskuterede mulige næste skridt for "Learn like the pros" aktiviteten og noterede kommende konferencer på deres faste månedlige møde. Næste møde finder sted d. 14. juli.

Bidrag til vores nyhedsbrev

Hvis du gerne vil dele tanker, billeder eller nyheder, så send dem venligst til os. Adressen er, som altid newsletter@fsfe.org. Vi glæder os til at høre fra dig! Hvis du også gerne vil støtte os og vores arbejde, kan du tilslutte dig vores fællesskab og støtte os med en donation eller et månedligt bidrag. Tak til vores fællesskab og alle de frivillige, støtter og donorer der gør vores arbeje muligt. Og tak til vores oversættere, som gør det muligt for jer at læse dette nyhedsbrev på jeres eget sprog.

Jeres redaktør, Fani Partsafyllidou